Man plejer at sige, at visse ting går i arv. At vi fødes med en del egenskaber, og at livet giver os resten. Arv og miljø. Måske er det sådan. Hver dag arbejder vi med at videreføre den idé, som ligger til grund for alt vores legetøj, møbler og barnevogne. Vi kan ikke sætte vores lid til, at nogle gener gør arbejdet. Vores fine arv overføres ikke til produkterne pr. automatik. Men, hvilken arv taler vi egentlig om?
Alt begyndte for 127 år siden med en ung mand, der hed Ivar Bengtsson. Han solgte spånkurve af den fineste kvalitet. Men for Ivar var det ikke nok med den fineste kvalitet. Han plejede altid at sige, at det er håndtaget, der sælger kurven. Ivar brugte ekstra meget arbejde på at forstærke kurvenes håndtag, så de helt sikkert kunne holde til mere, end de lovede. Mange syntes nok, at det var unødig meget omsorg for småting, men de, der brugte Ivars spånkurve, værdsatte det stærke håndtag. Han havde vist, at han forstod kunden bedre end nogen af konkurrenterne. Da sønnerne overtog, blev virksomheden døbt Bröderna Ivarsson Osby, forkortet BRIO. Sønnerne videreførte faderens særlige passion for kvalitet og udviklede BRIO til en hel verden af gode og fine ting til barnets første år. Blandt andet barnevogne.
Vi er stolte over vores arv. Det er nok derfor, at vi er så passionerede i alt, hvad vi gør. Fra den mindste søm til det blødeste fyld, ingen detalje overlades til tilfældighederne. En del ville beskrive det som på grænsen til unødig omsorg om småting. Men sådan er vi, og vi tror, at du, som skal bruge vores barnevogne, virkelig værdsætter det. Derfor fortsætter vi med at holde vores løfte hele livet. I hver vogn, selv ud i hver lille hjuleger. I generationer.
Et lille stykke svensk designhistorie.
Vi svenskere er verdenskendte for vores design. Vi er også berømte for, at vi altid tænker på sikkerheden, at vi gerne hænger os i detaljer og aldrig bryder et løfte. Men det praler vi aldrig med. Sådan er vi. Og måske er det lige netop derfor, at svensk design med tiden har fået en dybere mening. I dag forventer man, at det er blandt det bedste, man kan få for penge. Tingene skal ganske enkelt holde, hvad de lover. Hvad det end måtte kræve.
Vores barnevogne er designet i Sverige. Sådan har det altid været. Men vi er ikke bedst til alt i dette land. Vi ville ikke frigive en eger, hvis vi ikke var sikre på, at den lever op til højeste kvalitet. Derfor samarbejder vi med dem, der er de bedste i verden til det, de gør. Men ikke nok med det. For at være sikre på, at vores produkter kan holde, hvad vi lover, samarbejder vi med de førende leverandører og testinstitutter i verden. Sammenfattet bliver det en ordentlig barnevogn, som BRIOs grundlægger Ivar Bengtsson ville have sagt. Du kan læse om det hele her i kataloget, om hver eneste lille detalje og om, hvorfor du skal vælge netop BRIO. En vogn i verdensklasse, fra Sverige.
Hvor gamle er vi egentligt?
BRIO dannedes i 1884. Dengang drejede det hele sig om spånkurve, med tiden lades flere og flere andre produkter til.Mest legetøj med en enkelt barne vogn ved århundrede skiftet.
Man kan sige at barnevogns produktionen startede på rigtigt i 1920´erne, hvor Brio kataloget indeholdt de første vogne, importerede fra Tyskland. Men for os tæller den dag hvor vi begyndte at producere vores egne barnevogne i vores fabrik hjemme i Osby i 1935. Det er vores fødselsdag!
Små ting, stor betydning
Den tekniske udvikling er kommet langt i dag, og der er gået mere end 70 år med børnefødsler, siden vi begyndte vores egen fremstilling af barnevogne i Osby. Den bedste barnevogn burde have kørt på byens gader for længe siden, kan man mene. Men der sker hele tiden en udvikling - nye tider, nye trends. Og der fødes konstant nye børn. Mens vores samfundfornyes, så forfines vores indsigt i livet.
At lave barnevogne er helt klart ikke det samme som at fremstille legetøj. Men for os har de altid haft en ting til fælles, omtanke for hver lille detalje. Vores vogne skal lige som voreslegetøj præges af et enkelt design, gennemtænkte funktioner og genuin kvalitet hele vejen igennem. Støttet af vores arv og
guidet af vores erfaring tester, vender og vrider vi hver eneste ting. Mere end nogensinde, skal vi måske tilføje. Når vi laver en barnevogn, skal vi tænke på alt. Selv på små ting, som du ikke i din vildeste fantasi kan forestille dig. For i sidste ende er det netop de små ting, der gør forskellen og kommer til at betyde noget for dig.
En ting, som vi har lært i løbet af årene, er, at en familie kan være sat sammen på mange
forskellige måder – vi vil tilbyde barnevogne der passer til enhver. Familier har alle lidt forskellige behov, er ikke lige mange, bor forskellige steder og har forskellige biler. Eller ingen bil overhovedet. Uanset hvordandet ser ud, så skal barnevognen fungere perfekt alle steder. Den skal passe på det, du elsker mest af alt. Et nyt lille hjem, der skal lette den første tid af et liv.