BRIO Lekoseum – eller direkte oversat til engelsk; BRIO Playoseum, og det er lige hvad det er – et legetøjsmuseum hvor de besøgende kan få lov at lege. Vi har alt fra legehus og togskinner til traditionelle brætspil og sågar computerspil.
Hvis du føler, at du er for gammel til at lege, kan du tage en tur rundt i BRIOs legetøjshistorie. Oplev legetøj der er over 100 år gammelt, se dukkehuse fra tidligere generationer og selvfølgelig udstillingen af BRIOs klassiske trælegetøj – såvel som historien om BRIO.
BRIO har distribueret det tyske brand “Märklin” i Skandinavien siden 1938, og Lekoseum har en stor kollektion af disse modeljernbanesystemer. Du kan endda få lov at køre et elektrisk modeltog.
Eller hvad med at besøge “Barbie’s verden” hvor vi har en helt speciel udstilling af kollektioner fra 60’erne. Vi har også Barbiedukker fra 70’erne, 80’erne, 90’erne og frem til i dag.
Det kan godt være, at det kun er jul én gang om året, men i Lekoseum er julemanden aktiv året rundt, og du kan besøge hans værksted. Han bruger faktisk de værktøjer og maskiner, som blev brugt på BRIOs gamle fabrikker.
Når du har brug for et hvil eller måske noget at spise, så er BRIO caféen, og har du lyst til at købe BRIO-legetøj er butikken selvfølgelig åben.
Lekoseum har haft besøg af knap 1 1/2 mio. personer siden starten i 1984… så hvorfor kommer du ikke også forbi?